En ung der går ud af skolen som 18 årig og får et ufaglært job 37 timer/uge kan i dag tjene ca. 120 kr/time. Dette giver en livsindkomst på 9.1 mill efter skat. Når de unge vælgerat uddanne sig, betyder det derfor en væsentlig forbedret privatøkonomi. Neden for ses sammenhæng mellem timeløn og livsindkomst.

Livskvalitet behøver ikke at have noget med timeløn at gøre, og det skal derfor ikke være det eneste, der tæller, når man vælger sin fremtid. Jeg har hentet følgende lønninger fra Jobindex:

Når timelønnen stiger øges handlefriheden. Livsindkomsten påvirkes også af, hvordan pengene bruges. Vi skal jo alle sammen have noget at spise og tag over hovedet, ligesom vi til tider også skal have en trævl på kroppen. Dette vil jeg meget skrabet vurdere til 7.500 pr. måned eller 5,0 mil i løbet af livet. Det betyder, at dem der arbejder til 120 kr/time kun kan anvende under halvdelen af deres løn på egne valg, f.eks. transport, bil, bedre bolig, mobiltelefon, ferie, fritid, m.v.. Dem med en uddannelse og derved en timeløn omkring 180-200 kr/time kan anvende det dobbelte.

Helt galt bliver det, hvis vi indlægger et gennemsnitligt forbrugslån på 100.000 kr. til 12%. Det svarer til, at livsindkomsten bliver reduceret med 660.000 kr. Hvis vi indlægger en pakke cigaretter/dag er det 1.2 mil kr.

Hvis alle forbrugerkøb bliver betalt kontant inkl. biler og bolig (eks realkreditlån som ligger på 1-2%), giver det således et væsentligt større råderum og dermed en større personlig frihed. Der er derfor væsentligt, at de unge kender til privatøkonomi.