3 investeringscases

Jeg vil i dette indlæg beskrive 3 forskellige investeringscases, som jeg har løst for min familie. Det første var min datters børneopsparing, hvor jeg var skuffet over så lidt, banken ville give i rente. Den næste er min mors frie midler, som er det eneste, hun har til at forsøde tilværelsen med som pensionist. Det sidste er nogle unge, som boede hos os og lånte vores gamle bil. I stedet for at betale for lån af bilen, skulle de oprette en konto i Nordnet og starte en månedsopsparing.

Min datters børneopsparing

Da min datter var 15 år, var der 6 år til, at hun fik udbetalt sin børneopsparing. Den var på omkring kr. 50.000 og havde stået som en almindelig børneopsparingskonto hos Danske Bank siden hendes barnedåb. Danske Bank ville på daværende tidspunkt bare give en forrentning på 1%. Jeg kunne se, at inflationen langsomt spiste hendes opsparing. Danske Bank ville gerne lægge den over i en opsparingspulje. Reglerne var rimelig simple. Man kom med i en af deres puljer mod, at banken fik et fast administrationsgebyr. Puljerne virkede ikke særligt attraktive, fordi de indeholdt mange obligationer, som ikke gav noget afkast. Jeg skrumlede lidt med tanken og besluttede til sidst:

  • At min datter skulle lære om investeringer
  • At min datter skulle have en god forrentning af sine penge

Efter megen søgen fandt jeg en bank (Nykredit), hvor vi kunne få tilknyttet et depot til hendes børneopsparingskonto og flyttede pengene over.

Herefter tænkte jeg på, hvad vi skulle investere i. Selvom beløbet ikke var særligt stort, ville jeg gerne ville have nogen spredning. Jeg besluttede mig for, at vi skulle investere i virksomheder i det danske C25 indeks, for det var vigtigt for mig, at hun kunne se sine investeringer i hverdagen.

Vi valgte at investere i følgende virksomheder:

  • Novo: Der arbejde hendes mor
  • Demant: Høreapparater (til mormor)
  • DSV: Lastbiler på vejen
  • H&M: Tøj
  • Pandora: Smykker

Pædagogisk fungerede det godt. Hun fik en afslappet holdning til det at investere og hun kunne forholde sig til sine investeringer ved at se dem i hverdagen. Senere da hun begyndte at tjene penge, fortsatte hun selv med at investere. Hendes egen opsparing dækkede dels en rejse til Australien og dels hendes studiestart.

Da vi cachede hendes børneopsparing ind i en alder af 21 år, blev det til kr. 110.000, som sikrede, at hun kunne studere uden at optage studielån og slap for at tage ikke studierelevant erhvervsarbejde ved siden af studiet.

Min mors “pensionsmidler”

Min mor har ikke haft den store pensionsopsparing og lever af sin folkepension, samt det hun har sparet op ved siden af. Hun var ikke begejstret for sin bank, så hun bad om min hjælp.

Som pensionist er det vigtigt ikke at løbe risici, for det er ikke muligt at tjene flere penge. Samtidig bliver pensionstillæg reduceret, hvis man har indtægter ved siden af. Hvis man medtager modregninger i pensionstillægget, bliver en folkepensionists marginalbeskatning meget høj. Vi besluttede os derfor for følgende strategi:

  • Investering svarende til 2 års dagligt forbrug i Majinvest Globale obligationer.
  • Resten investeres i “Sparinvest index globale aktier min risiko”.

Obligationspuljen giver en forrentling på 1-2% pa og sikrer at min mor altid kan skaffe penge uden at skele til, om aktiekurserne står højt eller lavt.

Sparinvest Globale aktier er en meget stabile og let tilgængelig aktiefond. Den betaler udbytte (nok til at min mor bliver glad hver år), og en del af formuen akkumuleres (sker i virksomhederne), så udbyttet er stigende fra år til år.

Dette arrangement har nu kørt i over 10 år og fungeret upåklageligt. Obligationsbeholdningen er stadig hendes sikkerhedsnet (selv om hun ikke har haft brug for det), og hendes aktiepulje er vokset støt gennem årene med stigende udbytte. Der er intet i vejen for, at hun kan blive 120 år, før hun løber tør for penge, også selvom vi skulle få nogle store aktienedture eller pludselige ændringer i inflationen undervejs.

Udlån af bil

Vi har haft nogle unge mennesker boende, som fik job 80 km væk. Det var derfor nødvendigt for dem at have en bil, for at komme på arbejde. Nu var det sådan, at vi havde en gammel Toyota Corolla, som var ved at være udtjent. Vi kunne ikke få meget over skrotprisen for den, men den kørte fint og stabilt. Jeg ville gerne lærer de unge lidt om aktieinvesteringer, så vi lavede følgende aftale:

Hvis de skulle købe en bil ville det koste dem ca. 2000 kr/måned. I stedet for at vi skulle have penge for bilen, kunne de låne den gratis, imod at de betalte for driften. Til gengæld skulle de indbetale kr. 2.000 om måneden i Nordnet, som skulle investeres på en månedsopsparing. Der skulle købes aktier/fonde som f.eks “Sparindex Globale Aktier min risiko”, Herved ville de spare op til udbetaling på en bil efter 1-2 år. Alle var glade for arrangementet, og de unge fik et forhold til det at investere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.