Hvem bestemmer elpriserne i Danmark?

Jeg har i det efterfølgende lavet en analyse over, hvem der bestremmer el-priserne i Danmark. Danmark er med i et internationalt samarbejde omkring udveksling af strøm, og priserne fastsættes efter udbud og efterspørgsel. Hvis det blæser meget er Danmark selvforsynende med el, og vi sender overskudet til vores naboer i Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Omvendt, hvis Norge har for meget strøm, sender de det til os. Norge og Sverige kan oplagre deres strøm ved at opstemme vand i deres søer. Vi kan ikke kan gemme den. Priserne derimod er bestemt udfra den “dyreste producent” inden for et område. Det betyder, at selvom vinden blæser meget, kan prisen stadig godt være “høj” i Danmark, hvis vores forbildelser til udlandet f.eks.Tyskalnd og England er stærkere. Det betyder ummiddelbart at producenterne af el får en højere afregningspris, mens forbrugerne må betale en højere pris for deres strøm. Min analyse er lavet på baggrund at timedata fra Energinet og Nordpol og kan læses nedenfor:

Key take away:

Elpriserne i Danmark vil følge elpriserne i Tyskland indtil min 2028 og antagelig 2030. Årsagen er den kraftige udbygning af el-nettet i Danmark dels i 2020-2021, en kommende forbindelse til England samt en nyetableret forbindelse mellem England og Norge. Når de store vindmølleparker i Nordsøen og ved Bornholm kan der komme en påvirkning på elpriserne. For de kommende 8 -9 år kan anvende de elpriser, vi har haft i det sidste år som udgangspunkt for vores økonomiske beregninger for nye VE-anlæg. Specielt solcelleanlæg er er masser af kapacitet hvis de placeres hvor forbruget er (byområderne).

Hvordan fungere el-markedet

Som udgangspunkt bliver elprisere bestemt af en udbudsmodel, hvor dem, der producere strøm bliver bedt om at give tilbud på strøm den kommende time. Herefter ser man så på, hvad forbruget er, og udfra tilbudene taget man tilbudene “nede fra”, indtil man har fundet ud af hvem, der skal producere strømmen. Den højeste pris, der bliver antaget, er så den pris der afregnes for til alla udbydere af strøm. Denne model sikrer, at det bliver de “billigste” producenter, der står for strømleverancen.

Hvis vi har en udenlandsforbindelse til Norge, vil strømmen derfor gå fra Norge til Danmark, hvis prisen på strøm er billigere i Norge end i Danmark. Hvis prisen på strøm er billigere i Danmark end i Tyskland, vil strømmen tilsvarende gå fra Danmark til Tyskland. Hvis der er fri kapacitet mellem Danmar og Tyskland, vil prisen på strøm, derfor blive ens i Danmark og Tyskalnd, selvom der er stort strømoverskud i Danmark.

3 Grund scenarier

Der er ingen import/eksport,

Priserne er bestemt af 3 faktorer:

  • Hvor meget blæser det (Vindmøllernes produktion)?
  • Hvad er produktionsprisen for el på de eksisterende kraftværker?
  • Hvor meget el bruger vi.

Løsningen til dette scenarie kan findes af en LP-model (Liniær programnering). Hvis vinden blæser meget vil forbrugsprisen blive meget lav (=0). Hvis det ikke blæser, vil de eksisterende kraftværker skulle dække strømforbruget. Prisen bliver produktionsprisen for det “dyreste producerende kraftværk”.

Stor import af el fra Sverige og Norge

Vi har i perioder stor import af el fra Norge og Sverige når deres pris er lav. Det vil typisk være i foråret, når sneen smelter, og deres vandreservoire er fyldt op. Så længe der er kapacitet nok i kablerne, vil vi have samme strømpris i Danmark som de har i syd Norge og syd Sverige. Når de danske kraftværker ikke producerer vil det reducerer prisen på strøm i Danmark. Selv uden maksimal produktion fra vindmøller vil prisen kunne blive utroligt lav.

Stor kapacitet til Tyskland

Vi har en stor udveksling af el med Tyskland. Tyskland er eet strømområde, og der bor 18 gange flere mennesker i Tyskland end i Danmark. Det betyder, at så længe der ikke er begrænsninger i kapaciteten i kablerne imod syd, vil vi i Danmark have samme pris på el, som de har i Tyskland. Den Tyske forbindelse er større end den norske og svenske, og derfor bliver det først begrænsningen fra den norske og den svenske forbindelse. Vores strømpriser vil derfor følge den tyske.

Elpriserne 2020 og 2021

Nu er ingen af grundscenarierne den “eneste” forklaring på vores el-priser. Udveksling af el med udlandet fungerer efter følgende formel:

Danmark er tilsluttet Nordpol der er en markedsplads for elektricitet. Hver land er opdelt i et antal forsyningsområder. Danmark er opdelt i 2 strømområder DK1: Jylland og DK2 Sjælland. Tyskland er et strømområde DE. Norge er 5 strømområder, Sverige er ligeledes 5 områder.

Prisen på strøm i hver område bliver fastsat efter udbud hver time. Byderne på strøm er dels de lokale producenter indenfor området, og deld strøm fra de andre områder. Er der ledigkapacitet i forbindelsen mellem 2 områder vil de principielt have samme el-pris. Først når kapaciteten er helt brugt, vil der kunne opstå forskel imellem de 2 områders elpris. Prisforskel på el i 2 områder giver en fortheneste som deles mellem ejerne af forbindelsen.

Danmarks forbindelser til udlandet kan sammenfattes som:

DK1Forbindelse MWMax forbrug MWMin forbrug MWVindmøller MW
Danmark (DK1-Tyskland2500
Danmark (DK1)-Holland700
Danmark (DK1) – Norge1700
Danmark (DK1) .- Sverige700
Danmark (DK1)-(DK2)700
Danmark (DK1) Forbrug420030004000
Danmark (DK1)-England (Vikinglink)700
Ialt6900420030004000

DK2 Forbindelse MW Max forbrug MW Min forbrug MW Vindmøller MW
Danmark (DK2) – Sverige (S2)1700
Danmark (DK2) – Tyskland(DE)1000
Danmark (DK2) – (DK1) 700
Danmark (DK2) Forbrug250017001550
Ialt3300250017001550

Danmark hører til i den pæne ende i Eu mht vores evne til at udveksle strøm med vores naboer. Vi kan udveksle 200% af vores normale forbrug. Det betyder, at selvom vinden ikke blæser og vi har slukket for kraftværkerne vil vi kunne få dækket hele vores forbrug samtidig med, at vi eksporterer strøm mellem nord og syd (mellem Norge, Sverige og Tyskland). Hvis prisen i Danmark (DK1) skal være lavere end i Tyskalnd kræver det, at vi har en overkapacitet på mere end 2500 MW i DK1 og 1000 MW i DK2.

Priser på el

Vi vil nu se på prisforskellem imellem elpriserne i DK og i Tyskland (DE). Til dette formål kan vi benytte timedata fra Nordpol. I 2021 har der været en prisforskel på mere end 10% mellem DK1 (altid billigst) og DE i mindre end 15% af tiden. Det skal sammenlignes med 2020 hvor det samme var tilfældet i 39% af tiden.

ÅrPrisforskel > 10%Prisforskel > 20%Prisforskel > 50%
202039%35%28%
202110%11%5%

Hvorfor er der så store forskelle mellem 2020 og 2021?

De seneste 2 år er kabelforbindelserne til udlandet blevet opgraderet ved:

DK1-DE: 1800MW → 2500 MW (Online august 2021 )

DK1-NL: 0→ 700 MW (Online juni 2019, Nede igen i oktober, november og december 2020)

DK2-SE: ombygning men ingen synlig ændring i kapaciteten

DK2-DE: 600 MW → 1000 MW (Online september 2021)

Adre væsentlige forbindelser:

NO-GB: 700 MW (2021 september)

En del af de begrænsninger der var før med at sende strøm til Tyskland er reduceret.

Hvordan vil det så fungere i fremtiden?

ProjektMWÅrstalNet
Omø3202023DK2
Thorsminde10002024DK1
Vesterhav syd2002025DK1
Vesterhav nord2002025DK1
Hesselø10002026DK2
Andre projekter (DK1)10002028DK1
Andre Projekter (DK2)10002028DK2
Bornholm20002030DK2
Nordsøen30002030DK1
Ialt9720

Forbindelsen mellem Norge og England på 700 MW betyder umiddelbart, at der vil blive sendt en del strøm fra Norge til England (fordi priserne her er højere end i Danmark) som tidligere blev sendt fra Norge til Danmark. Forbindelsen til Tyskland er blever væsentligt udbygget det sidste år både fra DK1 og DK2 (samlet 1100 MW). Forbindelsen til England (Vikingelink) kommer op i løber af 2023-2024 og er på 700 MW. Vi vil derfor være tættere koblet til Tyskland end til Norge. Det kan også ses af elpriserne for 2021 som for 85% af tiden har være samme el-priser i Danmark som i Tyskland.

Hvornår vil dette ændre sig? De vindmølle projekter der er under konstruktion i Danmark før 2028, vil ikke kunne opveje dels den kraftige udbygning af til Tyskalnd samt forbindelsen til England. Først omkring 2028-2030 kan vi forvente at produktionen af el fra vindmøller kommer til at påvirke elpriserne. Det kan dog hurtigt blive opslugt, hvis nogle af de kraftværker der i dag producere strøm nedlægges og der bygges nye PtX anlæg. Hvis vi skal komme med en mere nøjaktig model, skal vi udbygge med en LP-model, hvor vi indlægger produktionerne i vores nabolande, og indlægger statistiske modeller (evt et udgangspunkt i reelle produktionsdata for de sidste 10 år) for produktionen fra vindmøllerne. Når Bornholm og Nordsøen kommer online, kan vi forvente en større spredning på el-produktionen fra VE-anlæg i Danmark. Afstanden mellem Bornholm og Nordsøen er 500 km. Det er næsten det samme som afstanden fra Nordsøen til England. Dette vil udjævne el-produktionen fra vindmøller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.